3. Studieprodukt

Traditionelt til nyfortolkning

Produktet "fuglehuse" er en klassiker indenfor den traditionelle sløjdundervisning, og med god grund. Det er en overkommelig og brugbar opgave, der på mange måder rammer ind fagets traditionelle opfattelse af værdien af at fremstille ting med en nytteværdi.

I dette studieprodukt starter jeg med at vise vores traditionelle fuglehuse, hvor jeg herefter kommer ind på min fortolkning af fuglehuset. Jeg beskriver her min designproces i form af billeder og tekst, hvor jeg løbende kommer ind på hvilke ting jeg har sat fokus på i min fortolkning. Derefter kommer jeg med en begrundelse for mine valg i et bæredygtigt perspektiv i forhold til min fortolkning af fuglehuset. Til sidst vil jeg med afsæt fra ny nordisk skole give et didaktisk perspektiv.

Designproces

 
 
Vi har på holdet startet med at lave de traditionelle fuglehuse, som kan ses på billedet (SE LINK TIL REDEKASSE). Derefter fik vi til opgave, at lave en fortolkning af et fuglehus. Jeg søgte meget rundt på internettet for at få inspiration, men tænkte samtidig, at det var noget jeg skulle kunne bruge.
Jeg besluttede at lave mig en knagerække, hvor fuglehusene skulle være udsmykningen. Jeg ville samtidig gerne ramme et naturligt udtryk. Dette kommer jeg ind på senere, hvordan dette kommer til udtryk. 
 
Jeg tegnede først hvordan jeg ville have knagerækken til at se ud, og med hvilke mål den skulle have.
 

Herefter gik jeg i gang med at finde de materialer jeg skulle bruge. Jeg fandt noget gammelt krydsfiner til fuglehusene. Her optegnede jeg målene og savede dem ud på båndsav.


Der skulle nu laves huller i fuglehusene, dette lavede jeg med søjlebordmaskinen.



Nu skulle jeg i gang med selve brættet, hvor fuglehusene skulle monteres på. Her fandt jeg ligeledes et gammelt bræt, hvor jeg ville lave en not. Fuglehusene kunne sættes pænt ned i, uden at bruge søm. Dette synes jeg giver et pænere udtryk. Samtidig med jeg gerne ville have mere erfaring indenfor at arbejde med not.
Jeg brugte rundsaven til at lave noten i brættet. Man indstiller rundsaven så den kan lave en fordybning i brættet = not.





















Jeg skulle nu finde noget materiale som skulle danne taget af fuglehuset, her fandt jeg nogle gamle stykker af noget mørkt finer. Dette målte jeg op og skar ud på båndsaven. Jeg brugte herefter trælim til at monterer det på fuglehusene.

Indtil videre mener jeg at knagerækken har et naturligt udtryk, da jeg har valgt at bruge materialerne som de ser ud. Det vil sige jeg har ikke valgt at male dem en farve, eller valgt f.eks. akryl eller noget der skiller sig ud fra naturen. Men jeg syntes stadig, der manglede noget for at give knagerækken et ekstra natur udtryk. Jeg gik i gang med at lede i "raste kassen" vi har stående i vores sløjd lokale på seminariet, hvor jeg også havde fundet alle mine andre materialer. Her faldt jeg over noget gammelt birkebak.
For at kunne bruge birkebak, som udsmykning skal man tage nogle af lagene af, da det ellers er et alt for stift materiale at arbejde med. Ved at fjerne nogle af lagene bliver det mere medgørligt.


Jeg besluttede herefter, at det skulle bruges til udsmykningen af brættet, hvor på fuglehusene skulle sidde. Jeg tænkte at dette ville ligne, at fuglehusene hang på et træ, som det traditionelle fuglehus jo som regel gør. Jeg brugte trælim til at sætte birkebakken på og satte derefter klemmer på og lod det tørrer igennem i nogle timer.


Nu skulle selve knagerne laves. Kurt (vores lærer) gav mig et gammelt stykke tyk metal tråd. Jeg startede med at "runde" enden af på slibemaskinen. Så man ikke ville ødelægge tøjet, da enden er ret skarp.


Herefter skulle jeg have bøjet formen til knagen. Dette gjorde jeg ved hjælp af, at sætte metal tråden over en rund form af metal og bøjede det derefter ved håndkraft. Jeg savede derefter med en dekupørsav til metal hvor lang knagen skulle være - vigtigt at tage højde for at der skulle være længde nok til at monterer knagen fast i brættet.





















Jeg skulle have fire knager i alt, så jeg gentog processen af slibningen, bøjningen osv.
Knagerne skulle nu monteres på brættet. Jeg målte hvor knagerne skulle sidde og borede huller i brættet, samt limede dem fast.



Jeg besluttede at jeg ville have at der skulle være motiver af fugle på mine fuglehuse. Jeg havde den tanke at finde nogle servietter med fuglemotiver som jeg ville lakerer på mine fuglehuse. Jeg kunne dog ikke finde de servietter som ville give mig det udtryk jeg ville have. Jeg fandt i stedet nogle vægdekorationer med fuglemotiv i Netto. Disse hvor sorte og ville derfor ikke ødelægge mit naturlige udtryk på knagerækken. Jeg klistrede fuglene fast, og nu manglede jeg kun at monterer fuglehusene på knagerækken. Dette gjorde jeg ved at lime dem med trælim ned i noterne, så de fire fuglehuse sad ud fra de fire knager. Og knagerækken var nu færdig.



Bæredygtigt perspektiv

Min fortolkning af fuglehuset, har jeg valgt at have mest fokus på funktionen og æstetikken, herunder hvilket udtryk min knagerække skulle have. Her lagde jeg stor vægt på at det skulle se så naturpræget ud som overhoved muligt. Hvis man skal se knagerækken i forhold til et bæredygtigt design er det vigtigt man forholder sig til tre perspektiver. Økonomisk, Miljømæssigt og social. Nedenfor har jeg set på disse to perspektiver; det økonomiske og miljømæssige, i forhold til min knagerække og dens fremstilling. Jeg har valgt ikke at tage det sociale perspektiv med. for kort at sige er det et produkt jeg har valgt at fremstille til mig selv og set i forhold til det sociale perspektiv påvirker dette ikke samfundet, nogle arbejdsforhold m.m. andet end mig selv. derfor finder jeg det mere interessant at se på de to andre perspektiver i forhold til bæredygtighed.

Økonomisk set har jeg ikke brugt særlig mange penge. Jeg har brugt genbrugs træ, eller rettere har jeg fundet det i en "raste kasse" på seminariet. Så det var træ der i sidste ende alligevel skulle smides ud. Dog har jeg brugt 20kr på min udsmykning med fugle. Dette gjorde jeg for at jeg præcis ville få det udtryk, jeg havde forestillet mig. Men hvis det skulle have været mere bæredygtigt i forhold til det økonomiske perspektiv, kunne man som jeg nævnte tidligere, have fundet rester af servietter, man som regel har liggende. Her kan man dog tænke på, om det er bæredygtigt i forhold til den lak man skal bruge til at lakerer servietten fast med. Dette er mere i forhold til det miljømæssige perspektiv. Man kunne også have valgt at tegne fuglene selv, som udsmykning, dette valgte jeg ikke at gøre, da jeg ikke mener, at mine kompetencer indenfor dette ville give et flot udtryk. Men denne form ville nok have været den bedst mulige set i forhold til det bæredygtighed. Jeg mener dog at mit valg af brug af vægdekorationsfugle, set i forhold til bæredygtighed, stadig er indenfor den økonomiske del, da det kun er vel og mærket 20kr jeg har brugt på at fremstille hele min knagerække, da de andre materialer har været "genbrug". Når vi kigger nærmere på den miljømæssige del, har jeg selvfølgelig anvendt strøm når jeg har brugt båndsaven, rundsaven, søjlebordmaskinen osv. alt dette kunne jeg selvfølgelig have gjort ved håndkraft, men dette ville have taget sin tid, og i sidste ende ikke kunne have betalt sig. En anden miljømæssig ting man kan kigge på er anvendelsen af lim. Hvis knagerækken en dag skulle afskaffes ville limen afgive sundhedsskadelige stoffer ved afbrænding. Man kunne her have fundet andre alternativer til sammensætningen af knagerækken, som var bedre for miljøet.

Alt i alt vil jeg sige at mit produkt er et godt bæredygtigt design taget i betragtning af de økonomiske omkostninger og det miljømæssige perspektiv, både set i forhold til pris og fremstilling.

Didaktisk perspektiv

Set ud fra Helle Thornings åbningstale (på baggrund af ny nordisk skole) om Emil der lærer Pythagoras ved at lave et fuglehus, kan jeg konkludere, at jeg ikke har lært mere om Pythagoras, da jeg fremstillede mit traditionelle fuglehus og heller ikke i min fortolkning. Dog kan jeg godt se, at der er nogle matematiske kompetencer jeg har brugt i form af målinger og vinkler. Men jeg tror dog ikke, at det er indlysende for eleverne, at det er deres matematiske kompetencer, de bruger i denne forbindelse. Så hvad kan eleverne så bruge fuglehuset til? Med afsæt i Ny nordisk skole har jeg valgt, at se på nogle af de Manifester, som kan ses i linket. jeg har valgt at tage udgangspunkt i 2 af dem:

  1.  Ved sin undervisning, pædagogiske praksis og eksemplariske adfærd i det daglige arbejde og virke i institutionerne gøre børn og unge til medskabere af et demokratisk og bæredygtigt samfund - socialt, kulturelt, miljømæssigt og økonomisk.
  2. Tage udgangspunkt i, at faglighed omfatter mestring af de enkelte faglige discipliner, evnen til at kombinere fagene, samt sociale, personlige og motoriske kompetencer.
Jeg mener, det er oplagt at snakke med eleverne om bæredygtighed i et fag som håndarbejde/sløjd, da det er en naturlig forlængelse af faget, at tænke over disse perspektiver i forhold til leve i et bæredygtigt samfund. Derfor kunne man i dette tilfælde med fuglehuse starte med, at fokusere på dette først og derefter gå videre til hvordan eleverne så ville fremstille deres fuglehus.
Hvis jeg samtidig tager udgangspunkt i fagenes fællesmål ses det også at bæredygtighed kommer på tale Fælles Mål . I forhold til produktet de skal fremstille, synes jeg at det er en god ide, at de fremstiller det traditionelle fuglehus først, da dette giver eleverne styrke i den håndværksmæssige del og derefter ligesom vi har gjort designer deres eget, så deres kreativitet kommer på spil. På denne måde rammer vi også mål som er sat i fælles mål. Dette er bare nogle af slutmålene de kan opnå gennem denne fremstilling af fuglehusene:
  • Formgive og fremstille produkter, fortrinsvis i træ og metal
  • forstå kreative designprocesser, hvori der indgår inspiration og ideer, planlægning, udførelse og evaluering
  • udtrykke sig gennem skabende håndværksmæssigt arbejde
  • fremstille produkter med udgangspunkt i egne ideer
  • formgive med personligt præg
  • bruge omverdenen som inspirationskilde
  • vælge materialer ud fra overvejelser om ressourceudnyttelse og bæredygtighed

Hvis vi ser på det andet punkt, jeg har valgt af manifesterne, kan man sige de mestre disciplinerne igennem fremstillingen, samt som jeg sagde tidligere bruger deres matematiske underbevidsthed. Her kan man som lærer dog gøre det tydeligere, hvis man vælger at det skal være et tværfagligt projekt i forhold til matematik, ellers vil eleverne, ligesom jeg, ikke opnå succes i forhold til det tværfaglige.
Hvis man kigger på det sociale, personlige og motoriske kompetencer, ser jeg netop disse fag som en oplagt mulighed at nå målet på. Det er her elevener arbejder praktisk men man lægger stor vægt på som lærer inden for faget  at eleverne reflektere over produkter, produktion og reproduktion og derved kan eleverne blive udfordret så de kan blive så dygtige som de kan blive. Dette er faktisk også det første mål Ny nordisk skole sætter op:
"Udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan." Mål for Ny nordisk skole

 
Hvis man ser på flere af manifesterne fra Ny nordisk skole, samt flere af Fælles Mål fra faget, er projektet om fuglehuse et godt udgangspunkt. Projektet er en god mulighed for at eleverne får de kompetencer som de både i følge Ny nordisk skole, men også Fælles mål for faget skal have tilegnet sig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar