Home Sweet Home

Home sweet home

Opgave beskrivelse:

I sløjd og håndarbejde er der en lang tradition for at man fremstiller brugsting til hjemmet.

Det har givet god mening i en tid, hvor ressourcerne var knappe og hvor fagene netop skulle danne ud fra et perspektiv om nytte og nødvendighed.

Utallige grydelapper, forklæder, sofapuder, lyseduge og mellemlægsservietter er frembragt af svedige barnehænder i håndarbejde for ikke at tale om den stabel af bordskånere, spækkebrætter, køkkenrulleholdere det er blevet til i sløjd.

Nu skriver vi 2012 og kan (i princippet) købe alle de brugsting vi behøver, nu er ønsket snarere at de ting vi fremstiller til os selv har en historie, er individuelle og autentiske og fortæller noget om os selv.

Hvad vil du gerne fremstille til dit hjem?

 

Jeg har valgt at jeg gerne vil fremstille en sofapude/pudebetræk med personligt præg i form af et enkelt tekstiltryk. Tekstiltryk er en ny teknik som Mette lavede introduktion til samme dag som jeg lavede mit ”home sweet home” projekt. Jeg valgte samtidig en ny teknik til lunkningen af mit pudebtræk, knaphuller i stedet for den teknik som jeg kendte i forvejen, lynlås.

Processen:

Jeg startede med at tænke hvordan jeg ville have forsiden på mit betræk til at se ud. Jeg synes det ville være kedeligt hvis det bare var et stort stykke stof med et tekstil tryk på. Så jeg skitserede mig frem til at det skulle være 3 stykker stof (af samme stof) der blev sat sammen, som skulle danne forsiden på betrækket for at give det et lille ekstra ”touch”. Hele pudens mål skulle udgøre 50*50 og målene på stykkerne blev:

35*30

35*20

15*50

Derefter syede jeg stykkerne sammen så forsiden var klar til at få sit tekstiltryk. Jeg valgte en skabelon ud fra en bog med en masse skabeloner som Mette havde vist os. Jeg valgte en gammel ghettoblaster som skulle være tryk på mit pudebetræk. Hvorfor jeg lige netop valgte det, er fordi musik har og er en vigtig del af mit liv, da jeg har danset siden jeg var 2 år gammel.

Jeg satte skabelonen fast på min forside og rundt i kanten af skabelonen tapede jeg nogle stykker papir på, for at sikre at jeg ikke fik lavet skygger på stoffet. Jeg brugte dækkende tekstilmaling, da jeg trykkede på stof som havde et mønster, og derfor ville man ellers kunne have set trykket igennem malingen, hvis den ikke var dækkende. Jeg valgte bagefter, at jeg synes det ville være fedt med to af disse tryk, så da det første tryk for tørt, lavede jeg et tryk mere.

Trykket blevet fikseret, ved at blive varmebehandlet med strygejern i fire til fem minutter, dette gøres for at trykket kan holde til at blive vasket. - Man skal huske at sætte bagepapir imellem strygejernet og tekstiltrykket, hvis det skulle smitte af.

 

Efterfølgende skulle bagsiden laves. Her klippede jeg 2 stykker stof af målene 35cm*52cm, da lukningen på pudebetrækket skulle sidde mit på bagsiden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Derefter strøg jeg afstivningsbånd på hvert bagstykke for at stabilisere stoffet, hvor jeg skulle lave knaphuller og sy knapper på.

Hvor så jeg foldede kanten rundt...




















...og syende langs men kanten så langt ude som muligt for at gør plads til knaphullet og knappen.




















Knaphuller:

 
Når man skal sy knaphuller er det vigtigt at undertråden er stram, dette gøres ved at trække snoren igennem hulet der sidder på undertrådsholderen.

 

 

Herefter måles der op hvor knaphullerne skal sidde, jeg valgte at der skulle være 4 knaphuller.

 

Symaskinen indstilles til at sy knaphuller – se billede, og her følger man de 6 punkter på maskinen.

 

Når knaphullet er lavet skal der sprættes op i hullet. Det er vigtigt at det ikke bliver gjort voldsomt, da man kan risikere at man sprætter op uden for knaphulssyningen.

Derefter valgte jeg de fire knapper og syede dem på modsatte stykke stof overfor de lavede knaphuller.

 

 

Til sidst syede jeg forsiden og bagsiden sammen, og betrækket var nu færdigt.

 

 

Home Sweet Home projekt 

 

 

Sofie Bjørnskou Hansen

 

Bogstaver i træ

Bogstaver i træ
Fag: Sløjd
Lærer: Kurt Svarre

Det færdige resultat
Dedikeret til mine forældre - Lis & Lars

Fremgangsmåde:
1. Tegnet mine bogstaver op på et stykke papir.
2. Limet det på et stykke krydsfiner.
3. Huller i imellem hjertet og L'erne
4. Savet mit navn ud med en dekupørsav, også mekanisk dekupørsav. Jeg anvendte også en stiksav. så jeg fik prøvet lidt forskellige værktøjer. (Elverne skal dog anvende alm. dekupørsav/løvsav)  
5. Slebet kanter med fint sandpapir.
6. Til slut har jeg malet mine bogstaver hvide

Hvad er design?

Design

På holdet diskuterede vi ”hvad er design”, hvor mange forskellige ord kom på banen:

·          Holdbart

·          Funktionelt

·          Bæredygtigt

·          Æstetisk

·          God forretning

·          God historie

·          Kvalitet

·          Behov

·          Innovativt

·          Intuitivt

·          Ærligt

·          Ansvarligt

·          Formgivet

·          Brugerorienteret

Samtidig var vi inde og diskutere om at miljøet er blevet en medspiller ift. materialevalg og omkostninger samtidig med at der er kommet et øget fokus på at designe med henblik på at forbedre livskvalitet, hvor design tidligere nok i højere grad har knyttet sig til det æstetiske element i udformningen af et produkt.

Så er spørgsmålet bare hvad er et godt design? Jeg har siddet for mig selv og nedskrevet hvilke kriterier son jeg synes et godt design skal indebære. – se billede

 

 

Med baggrund heri har jeg som eksempel på godt design valgt noget fra mit eget køkken, en karaffel fra Eva Solo:

 

 

Kategorier	Mine kriterier	Eva solo – vandkaraffel
Kvalitet/holdbarhed	Materialevalg og kondtruktion	Holdbarheden af selve karaflen er som glas nu engang er: Slidstærkt under den rette behandling, men går i stykker hvis det tabes på hårdt gulv. Til gengæld er frakken og metal-/gummidelene ting, der kan holde i mange år.
Æstetisk udtryk	ligeledes materialevalg, men i den grad også sammensætningen af hele konstruktionen, farver, form m.m.	Æstetisk set er denne karaffel efter min mening et godt design, idet formen er enkel og flot. Materialevalget er glas og metal, der i sig selv er minimalistisk og passer ind i ethvert hjem, mens den udvendige frakke fås i mange farver, og således kan tilpasses en individuel smag.
Funktionalitet	Hvordan produktet er anvendeligt og hvilke muligheder det har ift. dets praktiske hensigt.	Funktionaliteten kommer til udtryk på flere måder: Karaflens form gør den let at holde om, den er drypfri grundet måden hvorpå den indre metal ring er mindre end glaskanten og det vippelige låg gør at den har selvlukning. Endvidere er den let at vedligeholde idet frakken kan lynes af og vaskes, mens de resterende dele kan skilles ad og vaskes seperat i opvaskemaskinen. Frakken har ligeledes den dobbelte funktion at det holder vandet koldt men karafflen kan og indeholde varmt vand og her holder frakken vandet varmt. Frakken kan samtidig fungere som en beskyttelse for hænderne omkring den ellers varme karaffel.
Økonomi og bæredygtighed	Hvad koster produktet at realisere, og hvordan påvirker det miljøet?	Prisen på karaflen er 299,95 som er en rimelig pris på en god karaffel. Materialet er både glas, gummi og metal som er genbrugeligt. Produktionsomkostningerne kan dog ikke være så dyre, så man betaler også lidt ekstra for designet..
Kommunikativ værdi	Signalværdi – et brand (eksempel eksklusivitet, kendetegn, miljørigtighed m.m.)	Eva Solo signalerer kvalitet. Den er mere eksklusiv end en karaffel der f.eks. er købt i Føtex. Og derfor vil en borddækning med en Eva Solo karaffel se mere æstetisk ud end en billig model fra Føtex.
Innovation (nytænkning)	Forbedringer af tidligere produkter eller noget helt nyt	I forhold til andre karafler er den aftagelige frakke nytænkende og anderledes. Det vippelige låg er set før, men måden hvorpå der kan hældes til alle sider og den indbyggede drypfri kant er innovativ og anderledes.
Behov	Et produkt som giver glæde eller gavn for mennesker, ellers er det meningsløst ressourcespild.	Jeg er glad for in karaffel og har gavn og glæde af den. Og det tror jeg bestemt også andre har.

Eva solo skriver om sig selv:

”Det gode design er alt

Design handler ikke kun om fremtoning. Design er en kombination af æstetik, funktionalitet og materialevalg. Og godt design giver smukke produkter, som er en nydelse at bruge og eje. Eva solo arbejder med designere, som er blandt de allerbedste inden for deres felt, og vores produkter har gennem tiden vundet over 150 danske og internationale designpriser. Godt design er simpelthen kernen i alt hvad vi laver.”

Jeg må derfor sige, at på en linje kan design for mig defineres som, et produkt hvis æstetiske, funktionelle og kommunikative udformning er tænkt på, udviklet og konstrueret et godt design.

Kniv

Dagen startede med at vores underviser Kurt introducerede os for hvordan man laver en kniv. Han viste hvilke teknikker vi skulle bruger. Fremgangsmåden kommer i det følgende.

Vi skulle anvende frisk løvtræ da det er nemmere at snitte i end i tørt træ. Så der blev fældet et træ til at vi kunne komme i gang. Herefter skulle vi flække et stykke træ af, ved brug af en økse, som vi skulle bruge til at starte på vores skaft til kniven. For at få det lille stykke man skulle bruge til sin kniv fortalte Kurt os at man altid skal flække i midten af stammen, ellers ville det ikke flække ud i lige. Så et stykke af stammen blev til 8 skafter.

 

Herefter kunne man hukke det overflødige af træet af man ikke skulle bruge – ellers ville det være et meget stort snittearbejde. Nu skal knivbladet gøres klar til at blive sat i skaftet
 

Her viser Kurt, hvordan man sliber enden af knivbladet (angel), så den nemt kan bankes ned i det stykke træ som skal formes til et knivskaft.

Kurt viser her hvordan knivbladet skal sættes i:

Her er det vigtigt at lægge mærke til, hvordan træets åreringe ser ud. For at banke knivbladet rigtigt ned i træet skal knivbladets angel sættes i parallelt med årene, så træet ikke flækker. Man kan eventuelt bruge en fiberhammer til at banke knivbladet ned i skaftet.

For ikke at skære sig i fingrene når man nu skal i gang med snittearbejdet kan man sætte gaffatape rundt om knivbladet. Så er det ellers bare i gang med snittearbejdet så skaftet får den form som netop passer til ens hånd.

 

 

 

En teknik når man snitter er at snitte væk fra sig selv, her er det vigtigt at albuerne er tæt indtil kroppen så andre forbipasserene ikke bliver ramt.

Når man skal fin snitte sin kniv i toppen af skaftet og evt. bunden er det meget små bevægelser, her kan man bruge tommelfingeren til at presse forsigtigt med på overfladen af den kniv man snitter med. Dette giver bedre kontrol.

Kurt viste os også en snitte bænk man kunne anvende.

 

Til sidst lavede vi en skede til vores nye snittekniv af birkebark. Birkebark er meget solidt og det er let at have med at gøre.

Man skulle først klippe delene ud man skulle bruge – tilpasses efter størrelsen på knivbladet.

Herefter skulle man skrælle det yderste lag bak af så det var nemmere at have med at gøre. Til sidst skulle man folde bakken og binde det sammen med bark så den ikke gik op.

Som man kan se på billederne nåede jeg også at lave en smørkniv. Det er næsten sammen fremgangsmåde bare uden knivblad og skede.

2 stk færdige knive :)